Jordskredsvalg 2022?

123456789101112
Across
  1. 3. Partitype, med meget professionaliserede partier (masser af spindoktorer og So-Me-ansatte i organisationen), hvor politik skal sælges som en hver anden vare på et marked. Politik opfattes i stigende grad som en karrierevej og partiet er virksomheden man kan gøre karriere i. Vælgerne (efterspørgselssiden) opfattes som kunder i partiet/butikken, som udbyder politik.
  2. 6. Det begreb vi bruger om Lipset og Rokkans skillelinjeteori overført til dansk politik fra ca. 1920 til Jordskredsvalget i 1973, og som afspejler magtfordelingen mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale Venstre i perioden.
  3. 7. Partitype, som opstår fordi vælgerne melder sig ud af partierne (se klassepartiet) og staten tildeler i stedet partierne økonomisk støtte efter hvor mange stemmer de får ved valgene.
  4. 8. Partitype som undertiden også kaldes massepartiet, hvor partierne repræsenterer hver deres afgrænsede samfundsgruppe, fx arbejderne og bønderne repræsenteres af hhv. Socialdemokratiet og Venstre, dvs. fire-parti-systemet og mange partimedlemmer.
  5. 10. Efternavnet på den amerikanske politolog med fornavnet Ronald, som hævder, at generationerne som er vokset op med det økonomiske opsving fra 1960erne, ikke er så optagede af materielle spørgsmål og større vækst som deres krigs-generations-forældre var, men er mere optagede af post-materielle værdier som ligestilling, miljø og integration.
  6. 12. Et andet navn for nypolitik, hvor uenigheden ikke drejer sig om fordeling af samfundets goder, men om post-materielle spørgsmål og -værdier som fx ligestilling, indvandrere, klima og EU.
Down
  1. 1. Den partitype som eksisterede i Danmark fra 1849-1870, hvor partiet er meget løst tilknyttet vælgerne og som styres af en lille gruppe mænd fra samfundets absolutte top, som ikke mener de varetager en bestemt gruppes interesser, men hele samfundets og fædrelandets interesser.
  2. 2. Partitype, som appellerer til en bredere vælgerskare end klassepartierne gjorde. Partierne gør sig mindre ideologiske i kampen om vælgerne, samtidig med, at partiernes medlemstal falder.
  3. 4. Efternavnet på den amerikanske politolog, som lægger navn til den model vi bruger til analyse af partiadfærd. Nøgleordene er stemmemaksimering, rational choice og medianvælgeren.
  4. 5. Et andet navn for gammelpolitik eller den traditionelle højre-venstre skala, hvor uenigheden drejer sig om fordelingen af samfundets resurser, den offentlige sektors og skattes størrelse.
  5. 9. Efternavnet på den norske politolog, som lægger navn til en model vi bruger til partiadfærdsanalyser. Nøglebegreberne er her vote-, office- og policyseeking og trade-off.
  6. 11. Efternavnet på den svenske politolog, som lægger navn til den model vi bruger, når vi skal analysere partiers og politikeres valg af standpunkter. Modellen tager bla.a. højde for de ydre og de strategiske faktorer, som har betydning for beslutningen om standpunkt.